
Den italienske pianist, Enrico Pieranunzi har siden 80’erne spillet med de største stjerner, lavet filmmusik, indspillet 60 albums og modtaget et hav af fornemme priser fra hele Europa. Basvirtuosen Thomas Fonnesbæk tager som en af de bedste arven op efter Niels Henning Ørsted Pedersen og er i dag i verdenseliten.
To verdensklasse-musikere hvis samarbejde begyndte for 10 år siden. Samspillet mellem dem er telepatisk og virtuost, og det swinger på allerhøjeste niveau, som det bl.a. kan høres på deres aktuelle CD, ‘In Rome’. En meget stor jazz-aften venter på os!